Energirenovering kan tilsyneladende fremstå som en dyr fornøjelse, selvom der langsigtet er rigtig mange penge at spare. I en given virksomhed kan der være fastlagt et årligt budget, hvor der ikke er afsat midler til investeringen, selvom man gerne vil i gang med at transformere energiforbruget i forretningen. Derfor kan det være en rigtig fornuftig løsning at lave en leasingaftale med funktionsgaranti, som kan finansiere projektet. På denne måde kan du få fradragsberettigede, månedlige leasingafgifter, som ikke påvirker dit likviditetsbudget.
Ved denne model er det langt hurtigere at komme i gang med virksomhedens energirenovering. Man behøver ikke at vente med at lægge det ind i næste års budget, og derved udskyde den besparelse man kan hente, ved at omlægge firmaets energiforbrug. Der kan hentes en besparelse på helt op til 70 procent. Dermed kan denne leasingaftale være det perfekte bud på, hvordan du hurtigt kommer i gang med at spare penge, samtidig med at du gør miljøet en tjeneste.
Energirenovering med lille proces og stor indflydelse
Energirenovering kan umiddelbart virke som et omfattende projekt, der kræver meget tid og forberedelse. Men i dette tilfælde fryder forandring. Essensen er at finde et firma, der holder dig i hånden gennem hele processen.
Find et firma, med energirenovering som speciale, der beregner den månedlige leasingydelse samt funktionsgaranti. Herefter vil leasingselskabet tilrettelægge kreditvurdering, leasingaftale og godkendelse. Energifirmaet vil dertil yde funktionsgaranti på de specifikke energikomponenter i leasingperioden. Entreprenøren vil i forlængelse af dette levere og installere de givne komponenter, mens energifirmaet vil håndtere alle processer vedrørende leasing og garanti.
På denne vis bliver energiprojektet langt mere håndgribeligt og overskueligt. Her dannes en rød tråd gennem hele processen, hvor det givne firma håndterer langt størstedelen af forløbet. På den måde bliver det nemt og overskueligt at omlægge din virksomheds energiforbrug, hvilket vil gavne pengepungen og miljøet i det lange løb.